Salmesang for demensramte
Salmesang for demensramte
En - to gange om måneden afholdes Salmesang for beboere med demens på Spjald pleje- og aktivitetscenter.
Sansestimulerende virkemidler, nærvær og ro kobles sammen med salmer, fadervor og trosbekendelsen under løbende opmærksomhed på den enkeltes deltagelse og udbytte.
Salmesangen varer ca. 30 min. For så vidt muligt at skabe rolige rammer, og for at kunne tilgodese den enkeltes behov, er der begrænsede pladser. Beboerne som tilbydes at deltage udvælges af personalet, ud fra en vurdering af, hvem der vil have størst udbytte af aktiviteten.