Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Marie bebudelsesdag 21. marts 2021

Søndagens tekst: Lukas 1,26-38

Konfirmanden Asger og jeg mødtes over nettet for at tale sammen om dagens tekst, og sådan kan en time hurtigt gå.

Det var jo ikke en fremmed historie for nogen af os, selvom vi var enige om, at sådan som teksten er skåret af den store sammenhæng, bliver det meningsforstyrrende, at forfatteren Lukas ikke vil nøjes med én bebudelse, én graviditet, ét barn.

Englen Gabriel var først blevet sendt til den aldrende Zakarias, som gjorde tjeneste som præst i Jerusalems Tempel. ”Du skal være far til en dreng og kalde ham Johannes. Din kone Elisabeth har termin til Sankt Hans. Og jeres barn vil få en ganske særlig opgave som den, der går forud og baner vejen for ham, der kommer.”

Et halvt år senere møder Gabriel op her hos den unge pige Maria, og fortæller hende, at hun skal være mor til Guds egen søn. Hun kan roligt glæde sig til jul.

Lukas dobler op for at understrege, at dette er Guds plan. Ikke noget med tilfældigheder eller en naturlig forklaring.
Det er allerede et Guds under, når gamle Elisabeth, der for længst har opgivet tanken om børn, nu alligevel er blevet gravid.
Og det er selvfølgelig et Guds under, at Maria bliver med barn, når hun aldrig har været sammen med en mand. ”Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig,” siger englen.

De gamle forestillede sig, at Maria var som et stykke glas, der ikke går i stykker, når lyset trænger igennem. Maria var blevet gravid i en helt anden dimension.

Men det ligner jo godt nok en historie, verden kender i forvejen. Der har altid været unge mødre, piger som – helt uden for beregning – pludselig stod der og ventede sig.

Uanset om man ikke er meget mere end et barn, eller man er på alder med bedstemødre, kan det ligne en social katastrofe at blive gravid.

Asger mindedes en episode af TV programmet Sporløs, hvor man fulgte et voksent adoptivbarn i jagten på hans biologiske mor. De fandt hende i et land ”varmere nede”, som Asger sagde det meget præcist.
Det var sikkert rørende; men det var også chokerende, for denne mor ville kun vedkende sig sit barn, når der hverken var kamera eller andre vidner til stede.
Den unge mand havde været fortrængt og fortiet så længe, at han ikke kunne få lov at eksistere i hendes verden.
Men der er selvfølgelig alternativer, som er værre. Asger mindede mig om en tid, hvor ugifte og ulykkelige mødre kunne finde på at slå deres nyfødte ihjel.

Både den aldrende kvinde og den unge mor får deres barn på kanten af samfundet. Det falder uden for normalen. Hvad vil andre ikke tænke? Er de i stand til at give deres barn en opvækst og et liv?
Gamle Elisabeth og Zakarias kan være døde, før Johannes bliver i stand til at klare sig selv.
Unge Maria risikerer at blive udstødt og stå uden forsørger, og hvordan skal hun så kunne tage sig af lille Jesus?

Det er lige dér på kanten af samfundet, at Gud udfolder sine planer og sætter sin vilje igennem.

--
Det kan godt være englen Gabriel siger til Maria, at hun ikke skal være bange.
Men vi kunne sagtens forstå hende.

Her sad hun og troede sig helt alene, og pludselig står der en fremmed i rummet.
Her sad hun i husets halvmørke, og med et ligger rummet hen i det skarpeste lys.

Asger forestillede det sig som en projektør, der blev tændt, og sandt er det jo, at Bibelen oftest fremstiller engle som blændende hvide.

”Frygt ikke, Maria!” 
Ja, det kan en engel sagtens komme og sige.

Englen og hans budskab og barnet i Marias mave kom som et indbrud ind i hendes liv.
Det var en gave, hun var blevet benådet med. Javel.
Men det var ikke en gave, hun nogensinde havde ønsket sig. Hun gik vel med sine drømme om Josef og det liv, de to skulle leve sammen, når tiden kom.

Det er som at ønske sig en Playstation 5, og så får man en forgyldt elektrisk tandbørste eller en rideelefant i stedet.
Der er ikke noget i vejen med tandbørster og elefanter; men nu var det jo en Playstation 5, man havde ønsket sig, og føler man sig så helt respekteret? eller ligner det et overgreb?

Hashtag Me Too!
Det slog mig pludselig, at Maria kunne fortælles ind i en helt anden historie.
Her levede hun som sine forældres datter.
De bestemte over hende, og havde for længst arrangeret forlovelsen.
På et tidspunkt ville de overdrage hende til Josef, og derefter tilhørte hun ham.
Hun var én, andre rådede og regerede over, uden ret til selv at bestemme noget.
Og minsandten om så ikke også Gud havde sin dagsorden med hende.
Hun blev ikke engang spurgt.

Men den fortælling købte Asger alligevel ikke.
Maria er ikke noget offer. Hun ser ikke sig selv som en, det hele tiden går ud over.
Hun tager sin op-gave på sig som en gave. Hun tager et ansvar på sig, og så skal vi andre ikke gøre hende til en stakkel.

I grunden er det jo en vild tanke, at Gud skulle betro sig selv, sit barn og sin lykke i hendes unge hænder.
 

”Han sig vort kød vil tage på
og blandt os gå.
Det nyt er uden lige.”
blev der sunget i dag. Det er og forbliver en tanke, vi hele tiden må øve os på.
Gud har gjort sig sårbar og dødelig for at være os nær.

Vi har så meget nemmere ved at tænke på Gud som den skaber, der satte alt i bevægelse for sidenhen at trække sig tilbage til sin himmel.

Asger sagde: Det er, som hvis man forestillede sig, at Danmark blev regeret af en konge i Amerika. Han ville være så langt væk, at vi næsten kunne glemme ham. Vi kunne mere eller mindre gøre, hvad der passede os. Det ville være næsten, som om han ikke var til.

Men historien om Marias barn er jo, at Gud ikke lader sig holde på afstand.
Han vil være til i kød og blod. Han vil sætte sin kærlighed igennem. Og har det en pris, så vil han være den, der selv kommer til at betale den.

Vel er det overnaturligt, for det både ligner og ligner ikke den natur vi kender, at jomfruen bliver med barn og føder Guds søn.
Men samtidig med at det er svært at forstå og umuligt at bevise, så er det dybt meningsfuldt.

Det er Marie bebudelses dag – den 21. marts.
Der er ni måneder til jul. Så biologien får sit i dag.
Guds barn skal vente og vokse lige så længe i mors mave, som alle andre børn.

Men dagen får en dybere betydning her 14 dage før påske.
Det kan vi næste glemme til jul, for det er glædeligt og livsbekræftende med et barns fødsel; men han blev født ind i vores verden for at dø på korset og opstå af graven.
Gud blev menneske for at få del i vores liv og død. Og sådan gav han os del i sin evighed, et levende håb.

Det er det håb, Maria bærer.
Så lad os bære med. – I kan få lov at synge ordene om lidt:

”O Herre Jesus, lad din Ånd
mig kraftig overskygge,
bered mit hjerte ved din hånd,
at du deri kan bygge,
at også jeg kan åndelig
undfange dig
og aldrig fra dig rykke!
                                             DDS 71,5

Vi indbyder konfirmanderne til at gøre kirketjeneste og hjælpe graver, kirkesanger eller præst.
Her var det Asger Dransfeldt, som havde hjulpet præsten i det første møde med søndagens tekst.